Sjöhistoriska

skitse
KUNDE: SJÖHISTORISKA
PROJEKT: KONCEPT PERMANENT UDSTILLING
STED: STOCKHOLM, SVERIGE
Kvorning design & kommunikation har skabt udstillingskoncept til Båthall 2 for Sjöhistoriska i Stockholm. Et enkelt, men stærkt scenografisk greb, som forandrer publikumsflow, forandrer udvalg og sortering af både og skaber nye, interne relationer mellem bådtyperne, forandrer bygningen og ikke mindst publikumsoplevelsen på alle måder.

Halvtransparente bølgeformationer iscenesætter stueetagen. Her er man ude på det åbne hav med bådtyper til alle sider. Stemning, fakta og historie på én og samme gang. Lys, lyd og film forstærker den ekspressive formgivning. Fra trappen til førstesal kan man opleve bådtyperne, som hænger udspændt i det åbne atrium mellem etagerne fra forskellige vinkler. Dette atrium er der ikke i dag, men det er et stærkt greb, som vi har tilføjet til udstillingshallen.

Vel oppe har man følelsen af at være kommet i havn på en smuk sensommeraften. Her er lyset varmere og stemningen mere intim. Her møder man også bådbyggerens værksted. På vej henimod trappen lokker et stort galleri med bådmotorer, som man meget gerne må både se og røre ved. Den stemningsfulde udstilling i to etager har også et ekspressivt digitalt lag.