Timeworld

KUNDE: HERNING KOMMUNE
PROJEKT: KONCEPT PERMANENT UDSTILLING
STED: HERNING, DANMARK

Kvorning design & kommunikation-konsortiet med Electrosonic, Bruns og AdventureLab som partnere har som eneste, danske, prækvalificerede udstillingsdesignere konkurreret med resten af verdens top-5 om koncept til ’TimeWorld’; Hernings indendørsattraktion om tid.

Konceptet ’TimeWorld – Nothing is Impossible in Herning’ rummer en stærk arkitektonisk bearbejdning af bygningen samt et ekspressivt udstillings- og eventkoncept til den 5.000 m2 store permanente udstilling med forslag til bl.a. en 40 meter høj, spiralformet rutschebane. Det rummer også verdens største ur – 84 meter i diameter – placeret på bygningens tag og dermed synligt på Google Earth. En integreret del af ’TimeWorld’s brandingstrategi.

Kvorning design & kommunikations koncept, som opnåede 2. pladsen i konkurrencen, rummer også planer for håndtering af de komplekse projektelementer under planlægnings- og udviklingsfaserne fra idé til realisering og planer for opbygning af den permanente udstilling.