05
jul 2015

Shortlisted til ‘Ny Trelleborg’

Kvorning design & kommunikation er med i opløbet om at skabe nye oplevelser på ‘Ny Trelleborg’. Fem arkitektteams er udvalgt til at komme med hver sit bud, bl.a. Henning Larsen Architects teamet op med Kvorning design & kommunikation, Rambøll, SLA Landscape og NOUS Scandinavia.

“Vikingeborgen Trelleborg er et af Harald Blåtands ypperste anlæg, og det fortjener den fineste formidling af historien. For de fem arkitektteams må det være en særlig opgave at give et bud på et nyt oplevelses- og videncenter på et sådant sted. Min forventning er, at vikingetidens borg ved Trelleborg modsvares af noget af det bedste, som nutidens arkitekter og udstillingsdesignere kan præstere”, siger Nationalmuseets direktør Per Kristian Madsen.

Vinderprojektet offentliggøres den 29. januar 2016, og det nye oplevelses- og videncenter på Ny Trelleborg forventes at stå klar i løbet af 2020.