Tag: danmark

27
apr
2017

Kongskilde Naturcenter – Porten til Midtsjælland

Naturstyrelsens nye familieattraktion i Kongskilde Naturcenter, som åbner 30. april 2017, fungerer som porten til Midtsjællands smukke, bakkede landskab med søer og skove lige uden for døren. Kvorning design & kommunikation er udstillingsdesigner.

Kongskilde Naturcenter er en fin udstilling, som emmer af natur overalt. Både i valg af materialer og farver. Her er plancher i birkefinér og grønt linoleumsgulv. Et væld af analoge og elektroniske tilbud klæder store og små på til sanselige natur- og kulturoplevelser i det fri.

Kvorning design & kommunikation står for koncept og udstillingsdesign i samarbejde med Naturstyrelsen. Kongskilde Naturcenter på Skælskørvej bugner af tilbud til hele familien. Her er både klassisk og interaktiv formidling. Udstillingsarealet udnyttes maksimalt. Med flotte plancher, udstoppede dyr, trykknapper og tingfinderkrog, hvor børn og voksne kan bidrage til udstillingen, uploade egne fotos til Kongskildes Facebook-side eller hænge ud.

Projektmedarbejder Elly Andersen, Naturstyrelsen, udtaler –

’Vi glæder os til at vise det nye naturcenter frem. Området er fantastisk at bevæge sig rundt i og gemmer på mange herlige naturoplevelser og gode historier. Udstillingen præsenterer de gode historier og viser, hvordan hele familien kommer ud og oplever dem. Otte temaruter på 1-5 km gennem Midtsjællands bakkede landskab er klar til at blive indtaget af store og små’.

 

07
maj
2016

InfoSec 2016 i Øksnehallen

InfoSec 2016 i Øksnehallen i København er åbnet. TrendMicro er hovedsponsor for messen, og Kvorning design & kommunikation har designet og leveret standen i totalentreprise.

05
jul
2015

Shortlisted til ‘Ny Trelleborg’

Kvorning design & kommunikation er med i opløbet om at skabe nye oplevelser på ‘Ny Trelleborg’. Fem arkitektteams er udvalgt til at komme med hver sit bud, bl.a. Henning Larsen Architects teamet op med Kvorning design & kommunikation, Rambøll, SLA Landscape og NOUS Scandinavia.

“Vikingeborgen Trelleborg er et af Harald Blåtands ypperste anlæg, og det fortjener den fineste formidling af historien. For de fem arkitektteams må det være en særlig opgave at give et bud på et nyt oplevelses- og videncenter på et sådant sted. Min forventning er, at vikingetidens borg ved Trelleborg modsvares af noget af det bedste, som nutidens arkitekter og udstillingsdesignere kan præstere”, siger Nationalmuseets direktør Per Kristian Madsen.

Vinderprojektet offentliggøres den 29. januar 2016, og det nye oplevelses- og videncenter på Ny Trelleborg forventes at stå klar i løbet af 2020.

08
maj
2015

Vejen til Ballerup

Ballerup Museum har 8. maj 2015 åbnet særudstillingen ‘Vejen til Ballerup’ om storfyrstinde Olga og andre immigranter, der er flyttet til Ballerup gennem tiden. Kvorning design & kommunikation har i samarbejde med museet stået for konceptudvikling, udstillingsdesign, grafisk design samt produktion og implementering af den fine og sanselige udstilling. Med afsæt i den russiske prinsesse Olga Alexandrovna, der flygtede fra revolutionen i Rusland i 1917, stiller udstillingen skarpt på almenmenneskelige spørgsmål og temaer bl.a. ’Hvad er min kultur?’ ’Hvad er et hjem?’, ’Identitet’ samt ’Personlige valg’. Historierne bliver fortalt med malerier, genstande, personlige ejendele samt visualiseret med forskellige fortællestile og teknikker fx lys- og lydeffekter.

18
feb
2015

Kvorning vinder udstillinger på Køge Museum

Når Køge Museum genåbner i 2015 efter en større renovering, bliver det som en nyskabende attraktion og et fremtidens museum, der formidler Køges historie med de mest fascinerende teknologier, man kan tænke sig.

Kvorning design & kommunikation har netop vundet konkurrencen om at blive ‘udstillingsentreprenør’ på to nye udstillinger til Køge Museums smukke renæssancehus fra 1600-tallet for Museum Sydøstdanmark. En permanent udstilling om byens historie og en særudstilling om slaget i Køge Bugt og historien om krigsskibet Danneborge. Udover færdigdetaljering, produktion og montage af de to udstillinger på tilsammen 1.000 m2, indgår grafisk identitet og profil; skilte, interface til interaktiv guide, skærme, genstandsmontering i totalentreprisen og museumssamarbejdet.

Nordea-fonden støtter projektet med 10,2 millioner kroner. De nye udstillinger skal sammen med et øget besøgstal være nøglen til at udvikle en ny banebrydende driftsmodel for Køge Museum, Museum Management, som gerne skal bredes ud til andre museer herhjemme.

01
okt
2014

Networking efterår 2014

Vi ses i Wales 9.-10. oktober til Museums Association Conference & Exhibition 2014 i Cardiff. 12.-14. november deltager vi i ODMs Faglige Orienteringsmøde på Comwell Kolding. Fokus her er ‘Hands on i den digitale formidlingstid – hvad virker/ikke?’ Og udstillingsdesigner Arne Kvorning, Kvorning design & kommunikation, holder oplæg om fremtidens elementer – er de taktile, computerbaserede eller noget helt tredje?

17
sep
2014

Finaleplads om Fremtidens Fredensborg

Finalisterne i Realdania og Fredensborg Kommunes konkurrence om Fremtidens Fredensborg er nu fundet. Arkitekt Kristine Jensens Tegnestues team omfatter Kvorning design & kommunikation, Praksis Arkitekter og Center for Regional Turismeforskning. Endelig afgørelse i januar 2015.

08
sep
2014

Ny udstillingspris – 3 mio. kr. på højkant

Bikubenfonden lancerer udstillingsprisen Vision, som indbyder kunst- og kulturhistoriske museer og udstillingssteder til at konkurrere om at realisere et visionært udstillingskoncept. 3 mio. kr. er på højkant og fristen 19. december 2014.

Bikubenfondens direktør Søren Kaare-Andersen udtaler –
’Vi mener, at udstillinger kan noget helt særligt. De kan være med til at sætte samfundsrelevante temaer på dagsordenen, de kan skabe debat, formidle ny viden eller give flere perspektiver på historien – de kan give publikum indsigt og udsyn. Vi glæder os til at præmiere nye, visionære udstillingsidéer og vi håber, at denne konkurrenceform kan være med til at skabe en debat om, hvad den gode udstilling egentlig er.’

Kvorning design & kommunikation glæder sig naturligvis over prisen. Udstillingsmediet fortjener større opmærksomhed, og det er Vision med til.

17
aug
2014

’Almene Boligdage’ – bedre løsninger i byggeriet

Kvorning design & kommunikation står for andet år i træk for Byggeskadefondens stand til ’Almene Boligdage’ i Bella Center. Fokus er bedre løsninger i byggeriet og en betydningsfuld konference for almene boligorganisationers mange medarbejdere og engagerede. Flere end 1.000 frivillige og professionelle mødes hvert tredje år på Amager til to dages inspiration, videns- og erfaringsudveksling samt networking.

20
jul
2014

Rigtig dejlig sommer til alle!

Kalenderen siger sommer med lange, varme og lyse dage. Lige nu bliver det bare ikke bedre!! Det er tid til velfortjent time-out. Til at komme helt ned i gear, blive inspireret og have tid til familie, venner, hobbies – alt andet end arbejde. Kvorning design & kommunikation ønsker alle en dejlig sommer og river selv stikket ud i ugerne 30+31.

19
jun
2014

Futuristisk udstillingsdesign i Odense

Kvorning design & kommunikation udvikler særudstilling om togsikkerhed til Danmarks Jernbanemuseum i Odense. Futuristisk scenografi med stemningsskabende og overraskende projektionseffekter samt design af medarbejderuniform henholdsvis t-shirts til salg gennem museumsshoppen. Særudstillingen åbner 20. juni 2014.

10
jun
2014

Carlsberg Brewhouse Storylines

Kvorning design & kommunikation får den spændende opgave at arbejde med storytelling i Carlsbergs gamle bryghus, som omdannes til oplevelsescenter i disse år. Arkitekturen og ølbrygningens unikke storylines balanceres mod centrets mange andre oplevelser, så besøgende får en ekspressiv, overraskende og spændende tur gennem det store bygningskompleks. Efter en indgående arkitekturanalyse udvikler Kvorning en toolbox til alle involverede, som sikrer bevidste valg af virkemidler.

30
mar
2014

Interview med Arne Kvorning i MiD Magasin

Interview med udstillingsdesigner Arne Kvorning, Kvorning design & kommunikation, om udstillingsmediets perspektiver, production design samt scenografisk tilgang i MiD Magasin nr. 30 Marts 2014.