Tag: international konkurrence

27
sep
2017

“Hvad vil det sige at være Saudi?”

Kvorning design & kommunikation skal udvikle en permanent udstilling til det nye King Abdulaziz Center for World Culture. Saudi Culture and Heritage Gallery åbner i Dhahran i Saudi Arabien først i 2018. Den første udstilling i Saudi Culture and Heritage Gallery adresserer spørgsmålet ”Hvad vil det sige at være Saudi?”

Opgaven er vundet i international konkurrence og omfatter konceptudvikling og detaljering, indholdsudvikling samt designrådgivning for center henholdsvis produktions- og installationsansvarlig.

 

Om King Abdulaziz Center for World Culture

King Abdulaziz Center for World Culture – Ithra – er initieret af Saudi Aramco, Saudi Arabiens statslige olieselskab, for at promovere kongerigets kulturelle udvikling. Norske Snøhetta vandt i 2007 arkitekturkonkurrencen om at tegne det prestigefulde kulturcenter i Dhahran. Kulturcentret tilbyder kulturfaciliteter så som auditorium, biograf, bibliotek, udstillingshal, museum og arkiv. Den omfattende udstillingshal skal være ramme om omfattende rejseudstillinger samt events, banketter og konferencer. www.kingabdulazizcenter.com

 

23
jun
2016

Kvorning vinder udstilling til Norsk Oljemuseum

Kvorning design & kommunikation vinder med konceptet ’Havets hemmeligheder’ Norsk Oljemuseums nye udstilling om petroleumsgeologi i inviteret konkurrence. Projektforslaget tilfører Stavanger-museet et nyt, ikonisk element – en udstilling med stor, visuel wow-effekt – som suger børn og voksne med helt ned under havbunden.

Norsk Oljemuseums nye udstilling er udforskning, aktivitet og dramatik – ren Jules Vernes! Det afslører arbejdstitlen på Kvornings vinderprojekt ’Havets hemmeligheder’ også. Overalt i udstillingen bliver børn og voksne udfordret på hjerte, hjerne og muskler. Zoner med analoge og digitale tilbud inviterer til samarbejde, læring og leg. Og appellerer dermed til udstillingens væsentligste målgruppe – de 12-årige – ja, til hele familien!

Pædagogisk tyngde og nyskabende wow-effekt

Norsk Oljemuseums dommerbetænkning af 17. juni 2016 lyder –

“Vi oppfatter at Kvorning design & kommunikation har forstått oppgaven og levert en svært spenstig, godt begrunnet og tiltalende hovedidé. Her forenes wow-effekt med mulighet for fakta og læring, i en nyskapende design.” … “Vår beslutning er tatt ut fra vår beste vurdering av hva som vil ta oss til målet om å kunne åpne en ny utstilling om petroleumsgeologi, med pedagogisk tyngde og wow-effekt som vil være nyskapende – og robust nok til å gi Norsk Oljemuseum et løft ikke bare i 2017, men i mange, mange år framover”…

Hvirvelstrøm eller stor bølge

Udstillingens formgivning er inspireret af havet. Både at færdes i havet og på havbunden. Og fulgt op af en form som en hvirvelstrøm eller en stor bølge. Inspirationen hertil spænder fra tornado, orkanens øje og hvirvelstrøm til det menneskelige øje. Menneskets rolle er jo central. Det at få ideen til at hente olie på havets bund, at overvinde tekniske udfordringer for at finde olie samt – ikke mindst – at hente den op fra bjergarterne langt, langt nede under havbunden.

Tæt samarbejde med museet

Norsk Oljemuseums nye udstilling bliver udviklet i tæt samarbejde med Kvorning. Hermed sikrer museet det rette afsæt for en idérig, gennemtænkt og dynamisk udstilling. Et koncept, hvor analoge og digitale formidlings- og interaktionsformer smelter aktivt sammen og gør teknisk vanskelige spørgsmål og emner til enkel og relevant viden samt sjov læring og leg.

Om Norsk Oljemuseum

Norsk Oljemuseum i Stavanger i Norge formidler norsk oliehistorie i et interaktivt og moderne museumsanlæg. Museet, som åbnede i 1999, har omkring 100.000 gæster om året.

 

19
jun
2016

Permanent udstilling om én af Norges første og største redere

Grimstad Bys museer har 17. juni 2016 åbnet en permanent udstilling om bysbarnet Morten Smith Petersen (1817-1872) – én af Norges første og største skibsredere samt jurist og politiker.

Kvorning design & kommunikation har skabt udstillingen om Morten Smith Petersens store betydning på lokalt, nationalt og internationalt plan. Rammen er Hasseldalen i Grimstad, som Smith Petersen købte i 1848. Her byggede han sine sejlskuder og fungerede som skibsreder.

Udstillingen i Hasseldalen i Grimstad i Sydnorge er vundet i international konkurrence.