23
feb 2021

Vinder af basisudstillinger om Norges Verdensarv

Kvorning Design, Bright Norway og Gagarin vinder som konsortium konkurrence om basisudstillinger om Norges Verdensarv for Rigsantikvaren i Norge.

Kontrakten omfatter produktion og installation af udstillinger til foreløbig tre verdensarvssteder i Norge – nemlig Vega Verdensarvsenter, Norsk Fjordsenter i Geiranger samt Verdensarvsenter for Bergkunst – Alta Museum. Åbningen af den første udstilling er planlagt til udgangen af 2021, og de to næste i 2022. Med forventning om realisering af udstillinger på yderligere seks norske verdensarvssteder de nærmeste år.

‘Utstillingen vil løfte frem våre verdensarvsteder og gjøre det aller fineste vi har enda mer kjent for mange flere’, siger daglig leder ved Norges Verdensarv, Liv Astrid Sverdrup, og fortsætter – ‘Det er stor interesse for den norske verdensarven, og vi ser frem til å samarbeide med Kvorning Design, Bright Norway og Gagarin om å lage en utstilling som vil engasjere et stort publikum’.

Arkitekt Arne Kvorning, direktør for Kvorning Design, tilføjer –
‘Det er et meget vigtigt projekt med spændende perspektiver og en stor glæde for vores nordiske konsortium at vinde denne fantastiske opgave. Kvorning Design har i flere år arbejdet på at udvikle konceptet sammen med Norges Verdensarv, og vi glæder os meget til nu også at realisere alle ideerne. Udstillingerne omfatter udendørs og indendørs formidlingselementer og er meget interaktionsbaserede. En perfekt opgave for vores team’.