Tag: Filmby Aarhus

25
aug
2016

Kvorning med på Filmby Aarhus

AART architects har som totalrådgiver med Kvorning design & kommunikation, SLA og Rambøll som underrådgivere vundet konkurrencen om at udvikle Filmby Aarhus til et kreativt og kulturelt kraftcenter, ikke alene for filmmagere, men for hele Aarhus. Kvorning bidrager med særkompetencer ift mediefacaden, som bliver en meget aktiv del af det nye ankomstområde.

 

”Teamet tager afsæt i stedets historik og leverer en dedikeret beskrivelse, der argumenterer overbevisende for potentialer og udfordringer i forhold til at skabe et byggeri, der understreger filmbyens identitet og bidrager til en helhed og sammenhæng med de visioner, der er for området som helhed,” fremhæves det blandt andet i juryens evalueringsrapport.

 

Som en del af vinderstrategien viser teamet, hvordan byen kan flyde gennem filmbyen, så området bliver en levende og fuldt integreret del af byens liv og puls. Det skal blandt andet ske ved på sigt at etablere en rekreativ byhave, levende mediefacade og oplevelsesrig kulturtrappe, der tilsammen synliggør og styrker filmbyens samspil med byen.