18
jun 2026

ARThitecture 2.0 på Annaborg

Gitte Olsson og Arne Kvorning deltager i den kuraterede udstilling ARThitecture 2.0 på Annaborg i Hillerød 18.6 -26.7 2026 med to værker:

Fotoinstallationen HILLERØD OSAKA som kommentar til den gængse opfattelse af Hillerød – ‘dét er jo slottet’ – i visuel dialog med oplevelsen af Osaka, Japan.

Installationen REFLECTIONS (foto) med 100 spejle udspændt i Annaborgs smukke trapperum mellem kælder og kvist har referencer til KVORNINGs design til den nordiske pavillon på EXPO 2025 Osaka.

ARThitecture 2.0 er en videreudvikling af udstillingen ARThitecture, som blev vist i den japanske arkitekt Tadao Andos Nipponbashi House i Osaka i 2025.