16
mar 2022

Bergens Sjøfartsmuseum 2.0

Fremtidens Sjøfartsmuseum skal være bergensernes helt eget museum. Stedet, hvor de mødes, hænger ud og bliver klogere på sig selv, hinanden og deres egen by. Sammen med familien på tværs af generationer, mens de overværer og deltager aktivt i levende debat, som forskere, bergensere og bloggere står bag.

Konsortiet Kvorning Design (lead partner), Gagarin og Creative Technology står for masterplan til Bergens Sjøfartsmuseum 2.0 for Stiftelsen Museum Vest i Bergen, Norge. Kontrakten omfatter udvikling af overordnet koncept med visualiseringer, idéer og mulige løsninger til udstillinger (2.500 m2) samt administration og forplads, nyt indgangsparti og ny bygning i museets indre gård. Opgaven er vundet i konkurrence.