Ballerup Museum

case

KUNDE: BALLERUP MUSEUM
PROJEKT: PERMANENT UDSTILLING
STED: BALLERUP, DANMARK
I samarbejde med Ballerup Museum har Kvorning design & kommunikation stået for koncept, udstillingsdesign, grafisk design, produktion og implementering af en permanent udstilling om Storfyrstinde Olga af Rusland og andre immigranter, som slog sig ned i Ballerup, lidt nord for København.

Med afsæt i den bemærkelsesværdige historie om den russiske prinsesse Olga Alexandrovna, der flygtede fra revolutionen i Rusland i 1917, stiller udstillingen skarpt på almenmenneskelige spørgsmål og temaer som Hvad er min kultur? Hvad er et hjem? Identitet og personlige valg.

Malerier, genstande og personlige ejendele fortæller immigranternes historier, ligesom konceptet benytter en række forskellige fortælleteknikker samt lyd- og lyseffekter.