Fængselsmuseet i Horsens genåbnede på statsfængslets 162 års dag – 20. maj 2015 – med stemning og autenticitet efter måneders samarbejde mellem museet og Kvorning design & kommunikation om konceptudvikling, udstillingsdesign og implementering.
Udstillingen er muliggjort med 9,8 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond og 2,8 mio. kr. fra Horsens Kommune. Besøgende på Fængselsmuseet i Horsens kan opleve fængslet gennem flere fortællelag og perspektiver – både tidligere indsatte og ansattes. En udstillingsoplevelse, som inddrager mange flere rum i det store statsfængsel på toppen af byen.
Udstillingen er avanceret og AV-baseret, fx kan besøgende vælge mellem 10 autentiske identiteter og på turen rundt få personlige oplevelser styret af RFID-teknologi. Fængslet er bragt til live med ny teknologi, stemningsfuld og dramatisk historiefortælling – animation, lys, lyd og mere analoge virkemidler er taget i brug for at sikre store og små en autentisk og personlig oplevelse. Læs mere