11
jun 2021

Norges Røde Kors’ hvide bus

Norges Røde Kors råder over én af de hvide busser, som blev anvendt til at hente skandinaviske fanger hjem fra koncentrationslejrene i slutningen af 2. verdenskrig. Bussen bliver omdrejningspunkt for et nyt oplevelsescenter for skoleklasser og ungdom samt gæster hos Norges Røde Kors i Oslo.

Kvorning Design i samarbejde med Light Bureau Norge vinder konkurrencen om at skabe oplevelser og formidling i og omkring bussen.

John Harald Bondevik, Seniorrådgiver i Norges Røde Kors, udtaler –

”Vår visjon er at den hvite bussen skal bidra til at historien ikke gjentar seg. Vi vil bevisstgjøre ungdom, ved å formidle historien og hva den førte til. Vi vil engasjere til samfunnsengasjement, ved å vise hva frivillige aktører og enkeltmennesker kan få til. Opplevelsessenteret skal først og fremst gi en opplevelse, som åpner hjerte og hjerne for kunnskap og kompetanse.”

Arne Kvorning, Direktør for Kvorning Design, udtaler –

”Vi er stolte af at vinde denne konkurrence og skabe spændende og anderledes oplevelser for Norges Røde Kors. Det er unikt at få muligheden for at arbejde med en af de originale busser. Og samtidig en stor glæde igen at samarbejde med Light Bureau – det forventer vi os meget af.”