Category: Udstilling

20
maj
2015

Fængselsmuseum med stemning og autenticitet

Fængselsmuseet i Horsens er genåbnet på statsfængslets 162 års dag – 20. maj 2015 – med stemning og autenticitet efter måneders samarbejde mellem museet og KVORNING om konceptudvikling, udstillingsdesign og implementering. Udstillingen er gjort mulig med 9,8 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond og 2,8 mio. kr. fra Horsens Kommune.

Besøgende på Fængselsmuseet i Horsens kan nu opleve fængslet gennem endnu flere fortællelag og perspektiver – nemlig både tidligere indsattes og ansattes. En udstillingsoplevelse, som inddrager mange flere rum i det store statsfængsel.

Udstillingen er avanceret og AV-baseret, fx kan de besøgende ved ankomsten vælge mellem 10 autentiske identiteter og på turen rundt få personlige oplevelser, som er styret af RFID-teknologi. Fængslet er gjort levende med ny teknologi, stemningsfuld og dramatisk historiefortælling – animation, lys, lyd og mere analoge virkemidler er taget i brug for at give både store og små en autentisk og personlig oplevelse.

15
maj
2015

Basisudstilling om norsk verdensarv

KVORNING har – i team med Spekter i Oslo – vundet konkurrencen om at konceptudvikle den kommende basisudstilling om norsk verdensarv – dvs. lokaliteter, bygninger, byer mv., som er på UNESCO’s World Heritage List.

08
maj
2015

Vejen til Ballerup

Ballerup Museum har 8. maj 2015 åbnet særudstillingen ‘Vejen til Ballerup’ om storfyrstinde Olga og andre immigranter, der er flyttet til Ballerup gennem tiden. KVORNING har i samarbejde med museet stået for konceptudvikling, udstillingsdesign, grafisk design samt produktion og implementering af den fine og sanselige udstilling. Med afsæt i den russiske prinsesse Olga Alexandrovna, der flygtede fra revolutionen i Rusland i 1917, stiller udstillingen skarpt på almenmenneskelige spørgsmål og temaer bl.a. ’Hvad er min kultur?’ ’Hvad er et hjem?’, ’Identitet’ samt ’Personlige valg’. Historierne bliver fortalt med malerier, genstande, personlige ejendele samt visualiseret med forskellige fortællestile og teknikker fx lys- og lydeffekter.

02
mar
2015

Grøn, grønnere, ’Haveby Fredensborg’

Teamet KVORNING, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, Praksis Arkitekter og Tage Petersen, Center for Regional Turismeforskning, har vundet Fredensborg Kommune og Realdanias byrums- og formidlingsopgave ’Fremtidens Fredensborg – Identitet og moderne byliv i den historiske slotsby’ med forslaget ’Haveby Fredensborg’ –

’Haveby Fredensborg’ er det bedste valg. Forslaget bygger videre på eksisterende kvaliteter , rummer sin egen letaflæselige poesi og bruger den eksisterende have- og parkkultur som afsæt for stærkere grøn identitet. Formidling af byen, slottet og historien gennem et besøgscenter kan desuden – og måske med fordel – etableres i eksisterende faciliteter’, konkluderer bedømmelseskomitéen.

02
mar
2015

Ny praktikant hos KVORNING

Maria Paszkowska, 25 år, er praktikant hos KVORNING 1. marts – 30. juni 2015. Hun er uddannet arkitekt fra Academy of Fine Arts, Krakow, Polen, i 2014

.

02
mar
2015

Ny projektleder hos KVORNING

Frederikke Touborg Lund, 46 år, er tiltrådt som projektleder i KVORNING. Hun kommer fra et job som Account and Negotiation Manager i We Love People og er uddannet HD i udenrigshandel.

18
feb
2015

KVORNING vinder udstillinger på Køge Museum

Når Køge Museum genåbner i 2015 efter en større renovering, bliver det som en nyskabende attraktion og et fremtidens museum, der formidler Køges historie med de mest fascinerende teknologier, man kan tænke sig.

KVORNING har netop vundet konkurrencen om at blive ‘udstillingsentreprenør’ på to nye udstillinger til Køge Museums smukke renæssancehus fra 1600-tallet for Museum Sydøstdanmark. En permanent udstilling om byens historie og en særudstilling om slaget i Køge Bugt og historien om krigsskibet Danneborge. Udover færdigdetaljering, produktion og montage af de to udstillinger på tilsammen 1.000 m2, indgår grafisk identitet og profil; skilte, interface til interaktiv guide, skærme, genstandsmontering i totalentreprisen og museumssamarbejdet.

Nordea-fonden støtter projektet med 10,2 millioner kroner. De nye udstillinger skal sammen med et øget besøgstal være nøglen til at udvikle en ny banebrydende driftsmodel for Køge Museum, Museum Management, som gerne skal bredes ud til andre museer herhjemme.

02
feb
2015

KVORNING vinder udstillingsopgave i Norge

I international konkurrence har Grimstad bys museer i Sydnorge valgt KVORNING til at skabe en permanent udstilling om bysbarnet Morten Smith Petersen (1817-1872) – én af Norges første og største skibsredere samt jurist og politiker.

KVORNING skal skabe udstillingen om Morten Smith Petersens store betydning på lokalt, nationalt og internationalt plan. Rammen er Hasseldalen i Grimstad, som Smith Petersen købte i 1848. Det var her, han byggede sine sejlskuder og fungerede som reder.

Som skibsreder og organisationsmand var Smith Petersen varm fortaler for at modernisere og professionalisere norsk skibsfart og som politiker var han principfast tilhænger af frihandel og ’skibsfartens selvstyre’. Smith Petersen var også medstifter af Det norske Veritas i 1864.

Udstillingen i Hasseldalen i Grimstad i Sydnorge åbner efter planen 1. september 2015.

02
feb
2015

Ny piccolinearkivarkok hos KVORNING

Zida Bruun er ny piccolinearkivarkok hos KVORNING. Det næste års tid er det Zida, som tryller i køkkenet, hjælper med newbiz aktiviteter, tjekker mødelokaler, lager, kontorartikler, bude mv.

 

08
nov
2014

Museum Design Biennale i Skt. Petersborg

KVORNING er som eneste danske designere inviteret af PRO ARTE Foundation for Culture and Arts til at deltage i en biennale og designe og kuratere en udstilling om Skt. Petersborgs udvikling visualiseret gennem historiske postkort med byens monumenter som motiv. Biennalen åbner 15. november 2014 på The State Museum of the City Sculpture i Skt. Petersborg.

18
okt
2014

Først med 3D-printet genstandsmontering

3D-print bliver mere og mere almindeligt. Det gælder derfor om at udvikle nye ideer til, hvordan teknologien kan bruges og udfordres. Til Norsk Forsvarsmuseum producerer KVORNING med 3D-print masser af individuelle montagebeslag til museets unikke våben. Prisen pr. enhed er meget konkurrencedygtig i forhold til traditionelt smedearbejde.

01
okt
2014

Networking efterår 2014

Vi ses i Wales 9.-10. oktober til Museums Association Conference & Exhibition 2014 i Cardiff. 12.-14. november deltager vi i ODMs Faglige Orienteringsmøde på Comwell Kolding. Fokus her er ‘Hands on i den digitale formidlingstid – hvad virker/ikke?’ Og udstillingsdesigner Arne Kvorning, KVORNING, holder oplæg om fremtidens elementer – er de taktile, computerbaserede eller noget helt tredje?

17
sep
2014

Finaleplads om Fremtidens Fredensborg

Finalisterne i Realdania og Fredensborg Kommunes konkurrence om Fremtidens Fredensborg er nu fundet. Arkitekt Kristine Jensens Tegnestues team omfatter KVORNING, Praksis Arkitekter og Center for Regional Turismeforskning. Endelig afgørelse i januar 2015.

08
sep
2014

Ny udstillingspris – 3 mio. kr. på højkant

Bikubenfonden lancerer udstillingsprisen Vision, som indbyder kunst- og kulturhistoriske museer og udstillingssteder til at konkurrere om at realisere et visionært udstillingskoncept. 3 mio. kr. er på højkant og fristen 19. december 2014.

Bikubenfondens direktør Søren Kaare-Andersen udtaler –
’Vi mener, at udstillinger kan noget helt særligt. De kan være med til at sætte samfundsrelevante temaer på dagsordenen, de kan skabe debat, formidle ny viden eller give flere perspektiver på historien – de kan give publikum indsigt og udsyn. Vi glæder os til at præmiere nye, visionære udstillingsidéer og vi håber, at denne konkurrenceform kan være med til at skabe en debat om, hvad den gode udstilling egentlig er.’

KVORNING glæder sig naturligvis over prisen. Udstillingsmediet fortjener større opmærksomhed, og det er Vision med til.

17
aug
2014

’Almene Boligdage’ – bedre løsninger i byggeriet

KVORNING står for andet år i træk for Byggeskadefondens stand til ’Almene Boligdage’ i Bella Center. Fokus er bedre løsninger i byggeriet og en betydningsfuld konference for almene boligorganisationers mange medarbejdere og engagerede. Flere end 1.000 frivillige og professionelle mødes hvert tredje år på Amager til to dages inspiration, videns- og erfaringsudveksling samt networking.

20
jul
2014

Rigtig dejlig sommer til alle!

Kalenderen siger sommer med lange, varme og lyse dage. Lige nu bliver det bare ikke bedre!! Det er tid til velfortjent time-out. Til at komme helt ned i gear, blive inspireret og have tid til familie, venner, hobbies – alt andet end arbejde. KVORNING ønsker alle en dejlig sommer og river selv stikket ud i ugerne 30+31.

19
jun
2014

Futuristisk udstillingsdesign i Odense

KVORNING udvikler særudstilling om togsikkerhed til Danmarks Jernbanemuseum i Odense. Futuristisk scenografi med stemningsskabende og overraskende projektionseffekter samt design af medarbejderuniform henholdsvis t-shirts til salg gennem museumsshoppen. Særudstillingen åbner 20. juni 2014.

10
jun
2014

Carlsberg Brewhouse Storylines

KVORNING får den spændende opgave at arbejde med storytelling i Carlsbergs gamle bryghus, som omdannes til oplevelsescenter i disse år. Arkitekturen og ølbrygningens unikke storylines balanceres mod centrets mange andre oplevelser, så besøgende får en ekspressiv, overraskende og spændende tur gennem det store bygningskompleks. Efter en indgående arkitekturanalyse udvikler KVORNING en toolbox til alle involverede, som sikrer bevidste valg af virkemidler.

08
jun
2014

Formidlingskoncept til Deichmanske Bibliotek

KVORNING vinder i inviteret, international konkurrence opgaven at udvikle formidlingskoncept til det nye Deichmanske bibliotek i Oslo, som åbner i 2018 på grunden mellem Snøhettas Operahus og hovedbanegården. Hovedbiblioteket på 10.000 m2 bliver et af Europas mest moderne biblioteker med over 2 millioner årlige gæster.

08
jun
2014

Grafisk design af ‘The Blue Book 01’

Første udgave af engelske museumINSIDER’s ‘The Blue Book’ om AV, multimedier, audio guides og interaktivitet kan downloades gratis her – Antenna International sponserer udgaven – og KVORNING står for grafisk design af serien.

03
jun
2014

Ekspressivt udstillingsdesign til Norsk vegmuseum

Norsk vegmuseums nye, permanente udstilling ’Tida og vegen’, som også markerer Statens vegvesens 150 års jubilæum, indvies 4. juni 2014. KVORNING står bag idékoncept og interaktivt udstillingsdesign i samarbejde med museet. Visionen er at formidle norsk vejhistorie, så besøgende virkelig fornemmer udfordringerne, ekspertisen og viljen til at forbinde Norge med ingeniørkunst, håndkraft og maskiner. Arkitektoniske løsninger og fleksible formidling tilbyder rum for indlevelse og oplevelse. En familieattraktion 3 timers kørsel nord for Oslo og et oplagt sommerferiemål. Mere om Norsk vegmuseum her

01
jun
2014

Velkommen til Aiste Kazlauskaite Rasmussen

Cand.merc. Aiste Kazlauskaite Rasmussen skal hjælpe KVORNING med at rulle nyt identitetsprogram ud til Opel-forhandlere i Sverige, Norge, Finland og Baltikum. Opgaven løses i samarbejde med Stig Müller Architects.

30
maj
2014

Fuldt hus til Kvornings house-warming

Flere end 200 glade gæster – kunder, partnere, naboer, familie, venner – kiggede forbi Njalsgade 21E 23. maj. En fantastisk fest med DJ, dans, mad og drikke!

22
maj
2014

Montrer til Norsk Forsvarsmuseum

KVORNING vinder konkurrencen om montrer til Norsk Forsvarsmuseums afdelinger i hele Norge med de fantastiske montresystemer fra partneren, skotske Click Netherfield. Henover sommeren omfatter det montrer til Hjemmefrontsmuseet, Rustkammeret samt museets hovedafdeling på Akershus i Oslo, hvor Kvorning også indretter montrerne.

30
mar
2014

Interview med Arne Kvorning i MiD Magasin

Interview med udstillingsdesigner Arne Kvorning, KVORNING, om udstillingsmediets perspektiver, production design samt scenografisk tilgang i MiD Magasin nr. 30 Marts 2014.