Mød Kvorning på ODMs museumsmarked på Munkebjerg Hotel i Vejle 13. november 2018!
Kig forbi vores stand til en snak om udstillingsdesign!
Mød Kvorning på ODMs museumsmarked på Munkebjerg Hotel i Vejle 13. november 2018!
Kig forbi vores stand til en snak om udstillingsdesign!
Arne Kvorning taler v/IMCC 2018, Westin Grand Berlin, Tyskland, 12. november.
MIND THE GAP! har fokus på mulige sprækker i samarbejdet mellem kuratorer, bygningsarkitekter, ‘starchitects’ og udstillingsdesignere og bygger på mere end 26 års international erfaring med museumsdesign og udstillingsdesign.
KVORNING vinder konkurrencen om at designe og implementere eget museum til de verdensberømte Gjøltrolde. Museet etableres i skaberen Thomas Dams værksted fra 1950’erne på Gjøl, ved nordkysten af Limfjorden.
Troldemuseet skal formidle historien om Gjøltroldene, give indsigt i fremstillingen af dem samt samarbejde med besøgende, turisterhverv og lokalsamfund. Museet vil også arbejde for, at formidlingen inddrager nye formidlingsplatforme på sigt.
Siden oktober 2016 er animationsfilmen ‘Trolls’ rullet hen over biograflærrederne som kulmination på 60 års nordjysk troldehistorie. Det har gjort Gjøltroldene ekstra populære.
Velkommen til Netta Peltola; Senior Visual Designer hos KVORNING pr. november 2018.
KVORNING vinder i international konkurrence udstillingsprojekt i totalentreprise til Hvalfangstmuseet i Sandefjord, Norge; Europas eneste museum om hvaler og hvalfangst.
Afdelingsdirektør Dag I. Børresen, Hvalfangstmuseet, begrunder KVORNINGs vinderkoncept på denne måde –
‘KVORNING ble valgt som produsent på grunnlag av selskapets brede erfaring fra utstillingsproduksjoner. Erfaring, kompetanse og forståelse for museets behov, i tillegg til en tiltalende konseptskisse var viktige kriterier som ble innfridd i anbudskonkurransen. Hvalfangstmuseet ser fram til å samarbeide med Kvorning om en ny og spennende utstilling.’
Hvalfangstmuseet er del af organisationen Vestfoldmuseene IKS.
Velkommen til Marie Engelhardt Sjögreen, som er ny praktikant hos KVORNING frem til udgangen af januar 2019. Marie studerer på Arkitektskolen Aarhus, og praktikopholdet udgør hendes 7. semester.
KVORNING er inviteret til at skabe koncept til Biennale of Museum Design, St Petersburg, Rusland, 9. november-19. december 2018.
KVORNINGs vision til ‘The Dutch House. Dreams of Peter the Great’ på det verdensberømte Peterhof State Museum-Reserve er at fortælle historien om Peter den Store. Hvordan hans skibsbyggeri, arkitektur og byplanlægning var inspireret af Holland. Konceptet præsenterer ikke alene de dyrebare artefakter fra sommerslottet Mon Plaisir i hovedslottets unikke White Hall. Det genskaber også fragmenter af interiøret og skaber drømmesceneri gennem lysdesign og projektioner.
I 2014 deltog KVORNING også i Biennalen – dengang med en udstilling på Museum of the City Sculpture.
Velkommen til Larissa Streule, som er ny praktikant hos Kvorning i perioden september 2018 – februar 2019. Praktikopholdet udgør Larissas femte semester af Communication Design i Konstanz, Tyskland.
KVORNING vinder i inviteret konkurrence udstillingskoncept om en af Norges største, nationalromantiske malere, Hans Gude (1825-1903), til Sorenskrivergården i Nes i Hallingdal. Det var her, Gude besøgte sine forældre og lod sig inspirere af hjemlandets kulturlandskab. Elvene, stavkirken og træerne, som klamrede sig fast. Her lavede han forstudier til sine kendte værker, som blev til i atelieret i Düsseldorf i Tyskland.
‘KVORNINGs koncept til ‘Kunstlandskab Nesbyen’ i Sorenskrivergården vinder, fordi det er det mest spændende og fremtidsrettede forslag. Det udtrykker en sjov kontrast mellem gammel og nyt med spændende virkemidler og et mix af billeder, musik og litteratur. Nationalromantikken og opfattelsen af det særlig norske i dag tages op, ligesom fakta om kunst og natur som inspirationskilde gør. Endelig vil jeg fremhæve konceptets relation til ‘Kunstvandring Nesbyen’ og de lokale kunstnere’, udtaler projektleder Torill Thømt, ‘Kunstlandskab Nesbyen’.